Pia og Erling på rejse i verden med  s/y THORA to   

Startside                                                                                                                                                 

Seneste hjemmeside opdateringer

01-02-2010   - Gennemførte Ruter:  Lysmaskine og Venezuela shopping,  Rejsebrev 26, Juli 2009

01-02-2010   - Vore billeder:  Lysmaskine og Venezuela shopping, Juli 2009

12-1-2010    - Gennemførte Ruter:  Besøg hjemmefra, Martinique  Rejsebrev 25,  Februar 2009

12-1-2010    - Vore billeder:  Besøg hjemmefra, Martinique, Februar 2009

12-1-2010    - Indlagt et par pudsigheder under  "Musik og Fis"

Baggrunden for rejsen

Beskrivelsen af et par landkrabbers rejse fra et job som ventilationsingeniør , salgsingeniør og deltidslandmænd til fremmede kyster og kulturer.  Udstyret med Yachtskippereksamen, Motorkursus, VHF-certifikat og Radioamatørlicens  (B-licens) skulle de teoretiske forudsætninger være på plads.

Vi begyndte det hele med en MAXI 77, som vi havde stor fornøjelse at sejle i. Dernæst meldte vi os ind i en langtursejlerforening og fik igennem de mennesker vi mødte en mængde gode råd og nogle ideer sat i hovedet om at rejse ud at se verden. Vores tilværelse som deltidslandmænd blev taget op til overvejelse, gården dyrene og maskinerne solgt og den lille MAXI 77 gik så samme vej. Udvælgelsen af den for os optimale kombination af bolig og transportmiddel blev en zigzag kurs imellem enkelt skrogede både i glasfiber, flerskrogsbåde i plywood og vi var endda meget betaget af en betonbåd, som vi sammen med Erlings bror Carsten tog til Frankrig for at tage nærmere i øjesyn. Det blev i stedet en båd i stål, som vi allerede er blevet gode venner med. De praktiske færdigheder og erfaringer håber vi kommer samtidigt med de udfordringer vi har i vente.          

Gode råd og de nødvendige papirer har langturssejlerforeningen FTLF sørget for. Uden deres råd og støtte ville vi sikkert ikke have turdet. Vi er en tak skyldig til de der har været af sted på tilsvarende ture og har lagt deres historier og blandede erfaringer til rådighed igennem foreningen.

Afsejling er fra Egå Havn den 18. juli 2005 kl. 14.25

Med to gaster ombord, Carsten Stoltze, (Erlings bror) og een af grundlæggerne til FTLF, Børge Jensen www.dansejl.dk  går turen nord om Skagen og mod den Kaledoniske kanal i Skotland.

Indsejlingen til kanalen er i Inverness og på vej mod udsejlingen i Fort William skal vi passere ca. 20 sluser og 3 søer, herunder Loch Ness, hvor vi selvfølgelig regner med at få et glimt af "Nessie". Efter Dublin i Irland har både Carsten og Børge forladt skibet og vi rejser videre over Biscayen mod Spanien

For de der ønsker et interaktivt kort kan der henvises til  http://www.infoplease.com/atlas/

Den ultimative 3-D løsning fås ved at downloade programmet http://earth.google.com

Rejsen i korte træk - Rejsebreve findes under "Gennemførte Ruter"

Fra den spanske Nord kyst vil vi "kysthoppe" ned langs med Portugals kyst, hvor vi vil besøge flere af de mange spændende byer. Dette forventes at forgå et et noget adstadigt tempo, da de jo er her al den gode portvin kommer fra og hvem kan lade den chance gå ens næse forbi ?

Mere info om byer og lande kan findes på  http://encarta.msn.com/encnet/features/mapcenter/map.aspx

Julen 2005 skal holdes på De Kanariske Øer (La Gomera). Vi har en del tekniske projekter, som derefter tænkes udført i Las Palmas. Blandt andet skal vi have fjernet teak-dækket på båden, som skjuler alt for mange små utætheder hvor vi får vand ind under sejlads. Teak på stål både er vist slet ikke nogen god løsning. September måned tilbringes i DK og i slutningen af dec. 2006 går turen via Cap Verde Øerne  ( www.capeverde-islands.com) mod Caribien. Her skal vi igen have et teknisk "refit" og derefter går turen sydpå langs de mange spændende øer.

Første orkansæson i Caribien 2007 tilbringes på Grenada, selv om hurricane IVAN gav øen et ordentligt gok i 2004. Når den nye orkansæson sætter ind omkring Juli 2008 vil vi prøve at gå endnu længere sydpå til Venezuela. Efter anbefalinger fra flere vil vi sejle til Puerto la Cruz på fastlandet og få båden på land til den første gennemgående "undervognsbehandling" siden Las Palmas. 

Vi vil er hjemme i DK i 4 uger omkring August - September 2008. Efter orkansæsonen er ovre i November sætter vi kursen mod den østlige del af Caribien igen og til næste orkansæson 2009 besøges Venezuela igen og i 2009 tager vi slet ikke hjem til familien og vennerne

Længere går vore planer ikke, for som en anden sejler så poetisk udtrykte det: "Sejlernes planer er skrevet i sandet men viskes bort med tidevandet". Der skal være plads til lidt spontanitet og inspiration udefra.

Det er jo sådan nogle steder vi gerne vi se og opleve, når ikke lige båden trænger til vedligeholdelse. 

                       

 

( til toppen af siden )

Denne side blev senest opdateret 01-02-10.